nb-arkivportal

SØG

Direkt zum Seiteninhalt

2016 - Ken Christiansen Årets NBer

Æresmedlemmer / Hædrede

Ken Lyngkilde Christiansen er årets NB'er 2016
Ken er indbegrebet af en rigtig NB’er.
Og hvad er så en rigtig NB’er? Ja, det er en slags følelse, som gør at man simpelthen ikke kan lade vær med at give en hånd når klubben har brug for det og at man gør det med glæde, hvilket lige præcis passer på Ken.

Der er altid hygge, brede smil og godt humør omkring Ken. Han er en af de slags mennesker, som både har godt og smittende humør, men også en humor som gør at andre simpelthen ikke kan lade vær med at smile. Der er altid god stemning omkring Ken, om det så er i klubhuset, på Fest i By pladsen eller i mødelokalet.
Ken’s væremåde er et aktiv for klubben både fordi Ken altid hjælper, men også fordi han formår at få andre til at give en hånd med, når det er nødvendigt. Netop denne egenskab er essentiel for Ken og for klubben; at man ikke ”blot” selv hjælper, men også får andre til at hjælpe til.

Siden Ken’s start som frivillig i 1980’erne, har han fået ansvarsposter i klubben. I skrivende stund har han været medlem af bestyrelsen i 13 år, formand for klubhusudvalget i 12 år og leder af NB’s Hjælpebank i en længere årrække. Udover engagementet i klubben er han bestyrelsesmedlem i Idrætsfonden, som er øverste instans i Nordals Idrætscenter, hvor NB har til huse.

Ken’s personlighed er en af grundstene til hvordan man bygger en stærk forening op og hvordan man får den til at fungere. Derfor er det mig en stor glæde at Ken er NB’er og derfor er det også fuldt fortjent at denne titel netop tilfalder ham.



Zurück zum Seiteninhalt | Zurück zum Hauptmenü