nb-arkivportal

SØG

Direkt zum Seiteninhalt

2013 sydbank

Hjælpebanken

C:\Users\Peter\Privat og NB\NB-Arkiv\website fra 06.06.2014\Arkivmapper fra 2010\Hjælpebank\2013-hjaelpebank.jpg
Error File Open Error

Hjælpebanken til Sydbanks aktionærmøde
NB's Hjælpebank blev igen i år spurgt, om vi ville hjælpe Hotel Nørherredhus med servering til Sydbanks Aktionærmøde. Vi sagde ja og 39 hjælpere troppede op med gejst og arbejdsmoral, der ikke er set mage til i mands minde. I storm og blæst - NB er bedst. Det kunne være en meget sigende remse for aftenens begivenheder. På den store snestormsdag, mandag den 18. marts 2013 mellem kl.16 og 18.30 indfandt Hjælperne sig på hotellet.
De første hjælpere begyndte kl.16 med at sætte drikkelse på bordene i den store sal, hvor Sydbanks møde skulle starte kl.18.30. Tænde lys og gå til hånde i køkkenet, hvor der var stor aktivitet med klargøring af maden. Det næste hold hjælpere mødte ind kl.17.30, her skulle de have hjulpet med at skænke vin i karafler, men de hjælpere der allerede var i gang, havde så meget energi, at de havde nået det hele. Så der blev lidt ventetid inden informationsmødet til alle hjælpere gik i gang 18.40, hvor det sidste hold mødte ind. Efter en kort instruks og inddeling i hold, en kort- hvem gør hvad og hvornår, ja så ventede vi lidt igen og hyggede os i det tildelte rum til hjælperne.

Pludselig var aktionærmødet slut, en anelse for tidligt i forhold til tidsplanen og så fik vi travlt. Som en hvirvelstorm, føg der 39 hjælpere ud i køkkenet, i noget der lignede organiseret kaos. Men med snilde, krydret med lidt held, så lykkedes det at få det hele til at klappe på bedste vis. Maden blev serveret med en ekspertise man ikke skulle forvente af en flok hjælpere uden den store erfaring inden for serveringsbranchen.
Servering for 400 gæster er ikke sådan noget man bare gør, men vi gjorde det, hvorfor? Fordi vi kan!

Da alle gæster havde fået deres dessert og kaffe, forlod de hotellet kl.21.45. Herefter gik vi i gang med at rydde borde og sætte ud til opvask. Folk stormede rundt med borde og stole så hele salen og tilstødende gemakker var ryddet i løbet af ingen tid. Fantastisk syn og en stor oplevelse når man ser på. Om det var maden, som kokken var ved at tilberede til hjælperne eller den kolde øl der ventede, skal jeg lade være usagt, men hvor er det en fornøjelse at se den arbejdsmoral der bliver udvist.

Og så er det frivilligt, jeg bøjer mig i støvet! Nogle hjælpere skulle hjem, klokken nærmede sig 22.30, dem der blev, fik serveret mad og drikke af hotellet og fik hygget sig lidt, inden det var sengetid for alle.
Tusind tak skal der lyde fra Hjælpebanken for jeres indsats. Det er prisværdigt og det giver genlyd i omverdenen, at vi endnu engang har engageret os i vores lokalsamfund.

Kristian Dreyer


Zurück zum Seiteninhalt | Zurück zum Hauptmenü