nb-arkivportal

SØG

Direkt zum Seiteninhalt

2014 - Michael W soelnaal

Æresmedlemmer / Hædrede

Stor anerkendelse fra DBU Jylland til NB leder

Michael Werner fik lørdag d. 12. juli overrakt DBU Jyllands sølvnål. Overrækkelsen fandt sted i forbindelse med fejringen af Michael Werners 50 års fødselsdag.

Michael har mange års stort engagement bag sig i Nord-Als Boldklub.
Han var fra 1995 til 2007 træner i NB´s ungdomsafdeling. I den periode havde klubbens meget unge spillere fornøjelsen af at være under Michaels vinger. Uanset om han var i sandkasseafdelingen eller hos de lidt ældre microputter, har det været tydeligt, at både børn og træner nød samværet og fællesskabet.

Derudover har han de sidste 16 år været primus motor i Nord-Als Boldklubs Skolecup-udvalg. Skolecuppen har i denne periode både fået et kvalitetsløft og et organisatorisk løft. Dette er resultatet af godt og samvittighedsfuldt foreningsarbejde. Noget der er typisk og karakteristisk for Michael Werner.

Udover sin trænergerning og store engagement i skolecuppen, blev Michael i 2007 ungdomsformand i Nord-Als Boldklub. Denne post bestred Michael ind til han i 2012 blev valgt som klubbens kasserer. Michael er meget struktureret og deltaljeret i sit arbejde med klubbens økonomi og derfor er økonomien i meget trygge hænder.

Michael fik i 2002 lederprisen i daværende Nordborg Kommune og 2007 fik han Nord-Als Boldklubs største pris da han blev valgt som årets NB'er.
Ovenstående viser tydeligt at Michael har fortjent at få DBU Jyllands sølvnål.

Billedet t.h. viser NB's formand Jesper Larsen sammen med Michael.


Zurück zum Seiteninhalt | Zurück zum Hauptmenü