Hauptmenü
Æresmedlemmer / Hædrede
Kristian Dreyer fik DBU Jyllands sølvnål
Kristian har over 20 års ledererfaring i Nord-Als Boldklub, hvor han allerede som 14-årig startede som træner.
Han er en af de slags mennesker som naturligt tager og får tildelt lederansvar. Hans personlighed og hans baggrund som leder i Forsvaret, gør ham til en helt naturlig leder i Nord-Als Boldklub. Det som adskiller Kristian fra mange andre trænere og ledere, er det store engagement for hele klubben, hvilket udøver stor respekt. Hans handlekraft og målbevidste stræben giver Nord-Als Boldklub resultater, som hele klubben kan glæde sig over.
Således har Kristian været:
• Bestyrelsesmedlem i 9 år
• Ungdomsformand i 4 år
• Formand for Hælpebank og julebal
• Seniorformand og træner
• Ungdomstræner
Ovenstående taler for sig selv og desuden er Kristian fortsat medlem af ungdomsudvalget, samt kampfordeler for ungdomsafdelingen.
Stort tillykke til Kristian med den flotte og velfortjente hæder!
Selve overrækkelsen fandt sted i forbindelse med Nord-Als Boldklubs afslutningsfest på Nørherred hus d. 5. november 2016.